I livets mange faser tager vi hele tiden stilling. Den sidste fase i livet er døden. Den kan virke skræmmende, men vi kan forberede os selv og hjælpe vores efterladte i sorgen. Du behøver ikke vente til sidste stund, men kan gøre det i god tid ved at tage stilling. Du kan f.eks. udfylde ’Min sidste vilje’, så dine efterladte kender dine ønsker, og samtidig etablere en opsparing, der matcher ønskerne, så dine pårørende ikke står med økonomiske udfordringer midt i sorgens stund.
Elysium Begravelsesopsparing er en opsparingsforening for alle over 18 år, der ønsker at sikre, at der er økonomiske midler til rådighed til egen begravelse/bisættelse. Medlemmerne af Brancheforeningen Danske Bedemænd tilbyder en sikker og godkendt opsparingsordning, som gør det muligt selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse/bisættelse.